Adelgade 26, 9500 Hobro

TIL SALG

Fra den 29. november til den 16. december 2023

Åbent hver onsdag kl. 15 – 17 og lørdage kl. 10 -12 med adgang til både den permanente samling og salg af møbler tegnet af Rud Thygesen og Johnny Sørensen. Der er tale om dubletter fra samlingen.

Taburet for toTaburet for to

Bænken er i 2014 af
Rud Thygesen Arkivet
taget op til nyproduktion
i et begrænset antal
eksemplarer, som
udbydes til salg.

 

For at læse mere se her

Kongemøbler 1983, Producent: BotiumKongemøbler 1983, Producent: Botium

 

ARKIVET viser tegninger, modeller, fotos, plakater, hæders-bevisninger samt væsentlige eksempler på færdige produkter vedrørende møbelarkitektur og design udført af Rud Thygesen alene og sammen med Johnny Sørensen. Herudover er der skiftende udstillinger med andre møbelarkitekter og designere.

 

Der er møbler fra Kongeserien, cafemøbler, stole af ældre og nyere dato, prototyper samt en visualisering af produktionsmetoder, herunder udvikling fra prototype til det industrielt producerbare.
Møblerne findes i tusindvis af kontorer, på ambassader, i børnehaver, i regeringskontorer og i Folketinget. Rud Thygesen og Johnny Sørensen tegnede de nuværende møbler til Københavns lufthavn og har bl.a. udstyret Vaclav Havel’s ”tænketank” i det tidligere præsident palæ.
Møblerne findes på museer i det meste af verden.

 

Lufthavnsofa 2005, Producent: Magnus Olesen A/S Lufthavnsofa 2005, Producent: Magnus Olesen A/S

 

ARKIVET er indrettet i brygger Bie’s store og fredede lejlighed fra 1859. Lejligheden udgør 1. salen i bryggeriets forhus, en enkel og arkitektonisk smuk 2 etages ejendom, som angives at være tegnet af H.I. Bies ungdomsven arkitekten Vilhelm Dahlerup, mens denne som 22 årig endnu var under uddannelse.
Rud Thygesen blev frem til sin død i 2019 betragtet som dansk møbelarkitekturs grand old man. I over en menneskealder var han sammen med makkeren Johnny Sørensen med til at præge dansk møbeldesign, og de var vel de møbelarkitekter i det 20. århundrede med den største produktion bag sig. Rud Thygesen var fortsat aktiv, efter han med udgangen af november 2009 nedlagde sin tegnestue i København og flyttede den til privatboligen i Rungsted.

I forbindelse med lukningen af tegnestuen opstod ideen om at oprette et Rud Thygesen Arkiv i Hobro for på den måde at sikre en fortsat præsentation af hans mange tegninger, modeller og andet materiale fra et langt livs arbejde.
Rud Thygesen stammer fra Hobro, hvor også hans far og bror var arkitekter.

 

Arkivet SpisestuenSpisestuen

 

ARKIVET er en selvejende institution med offentligt og gratis adgang. Alle er velkomne. ARKIVET åbnes ved telefonisk henvendelse. ARKIVET henvender sig også til studerende ved arkitekt- og designuddannelserne samt elever i folkeskolen og gymnasiet.

 

Se flere billeder her

 

Besøg ARKIVET

I perioden okt. 2023 – feb. 2024 kun åbent efter aftale. Se under Kontakt
_________________________

 

Februar 2024

Åbner vi udstilling med Friis&Moltke Design.
_________________________
Galleri

Billeder af Arkivet

Ønsker du at se flere billeder af Arkivet ? Følg dette link og se mere her
_________________________